Jeg vågner langsomt op til en masse virvar i vores hus, og mine roomies sidder og kigger ud af vinduet. Jeg hører med mine trætte ører at der er en bil der kører i ring ude på højen, at der er en voldspsykopat på skolen, og at vi alle skal skynde os op i opholdsstuen. Undrende bliver jeg tvunget med op af sengen, og da går det op for mig, at der er en psykopat på skolen. ’Op i opholdsstuen, NU!’ hører man over alt, og i panik hopper vi alle så hurtigt vi kan derop i nattøj.
Man bliver bombarderet med ord, om at der har været skud, og at han er gået ind i hus 6, og da bliver vi gennet udenfor. Nok det dummeste sted man kan gå hen til, når der er en psykopat løs, men vi får at vide at det er politiet der er kommet, og at vi ’bare’ skal gå udenfor alle sammen.
Jeg løber med de andre rastløst derud, uden bukser, sko eller jakke, og vi er alle panikslagne over at han kan komme og dræbe os hvert sekund. Det er så ekstremt koldt at stå der, om natten, i nattøj udenfor, så mig, Stine og Julie lister os i og tager noget mere tøj på. På daværende tidspunkt tror jeg at klokken er omkring 6-7 tiden, men på vores ur står der 00:14.
Efter en omgang lyn-påklædning, kommer vi ud på højen til et syn af alle elever på skolen og en død mand i mellem stenene, midt på højen. Vi bliver inddelt i nogle grupper (hus 1-3 samlet og hus 4-6 samlet), og der går det op for os at det hele måske bare var et skuespil. Et natteløb, som de gamle elever har lavet for os! Men vi ved intet endnu, og vi skal åbenbart også ud i skoven… 2 minutters ekstra påklædning efter, er vi husvist på vej over mod skoven, ad vejen, med vores 2 ’guides’ der fortæller os at der kan være folk der vil løfte os væk, og bortføre os. Med skrækken plantet i blodet, går vi tappert ud i skoven, og finder på vores vej alle mulige skøre ting.
Først møder vi et lille hjemmelavet telt, hvor August og Lukas tjekker hvad der var gemt (som viser sig at være et kranie, et pornoblad og andre skumle ting).
Senere møder vi sortklædte mennesker der følger efter os, en pige ved vandet der skriger og et scenarie, med en der er smurt ind i blod, og en mand (der viste sig at være Jonas’ voksdukke) med en pølse i hånden. Ca. 1 time senere er vi ude af skoven, og vi bliver ført op til skolen igen, med gråd og smøger hos de nervøse, og som slut bliver der en ’ofring’ af Max, med en kutteklædt mand der sprætter ham op og spiser hans hjerte. Med hjertet i halsen, bliver der ringet med middagsklokken, og der bliver meddelt boller og varm drik. Med tryghed og varme i sindet, får vi at vide at det er en fællesaften, og det hele var planlagt af fællesaftensudvalget med hjælp fra gamle elever.
Nu ligger vi varmt i vores senge, med lyset tændt, og uret sat. Klokken er 02:37, og vi ligger og snakker om den skrækkende/sjove/uhyggelige nat.
Ingen af os kan sove og min fod har fået en vabel der er virkelig stor og blodig, men lige nu tænker jeg bare… Det er nok verdens bedste skole jeg går på, selvom de skræmmer os fra vid og sans en gang imellem.
Godnat fra Kamma
