torsdag den 27. december 2012

Kærlighedsfrugtens bekendelser

Jeg er amor!
Hej again! Og glædelig jul og sådan noget forresten..

Jeg begyndte min søgning på at finde den ultimative frugt (der ikke måtte være en grøntsag) for lidt tid siden, og Gud fader bevares om der ikke lå en lille, lyserød litchifrugt og kiggede på mig i daddelkassen! Jeg blev henrykt, og var så heldig at få den frække sag med hjem. Her er en komplet og fornøjelig anmeldelse af den firnurlige frugt:

Litchi, også bedre kendt som kærlighedsfrugten, er en laber lyserød sag, der er hård og en anelse stikkende på ydersiden, men gemmer på en sød, blød, hvid frugt, der mest af alt minder
lidt om en vindrue uden skræl.
A taste of love
Først tænker man; "nårh, hvor cute!", men ved nærmere inspicering af den bløde venusfrugt, er den... Faktisk slet ikke så attraktiv...
Smagen heller ikke imponerende... jeg er delvist skuffet over litchien! Den smager lidt af hvad den ligner, gooey vindruer, dog uden vindruesmagen...
Det eneste jeg kan give point for, for denne frugt, er at den er meget smuk, især dens kerne er bedårene! Efter jeg havde spist selve kærligheden, kom jeg nemlig ind til hjertet. En lille, fin, mørkebrun ''sten''.
Men aligevel. skuffet.
Derfor kan jeg desværre ikke give litchien mere end 2 æbler..

OOO
De sørgelige rester...

Så hvis du sidder lige nu og tænker; ''Det tror jeg ikke en tapernøje på!'', så synes jeg at du selv skal gå ned og få dig en dårlig oplevelse med den ellers så elskværdige frugt. Den er modbydelig, og slet ikke så "sød og eksotisk", som Wiki udtrykker det...
For min skyld må den gerne sendes tilbage til Kina, medmindre man har en helt særlig i tankerne man vil sende denne nydelige frugt. Den pynter ihvertfald gevaldigt!

Pøjpøj med prøvesmagninger!
 - Kammango

Del på Facebook

Ingen kommentarer:

Send en kommentar