lørdag den 8. juni 2013

Eksamensfrugten over dem alle

Vær hilset!

Sommeren er nu for alvor kommet, og UFO'en er landet!
Jeg købte nemlig i fjord en billig bakke "ferskner" i Irma, fordi jeg synes de var så søde. Først troede jeg egentlig bare at det var ferskner der var blevet fladmast (ligesom de der sjove hunde), men efter nærmere undersøgelse af emballagen fandt jeg ud af at det var forkert! Det var nemlig intet mindre end Paraguayo'er, som jeg i hele mit lange frugtelskende liv aldrig har hørt om før. Perfekt til bloggen!

PARAGUAYO

... også bedre kendt som "donut-fersknen", er lille, lækker og let behåret.
Den er rimelig sjælden (EMU's sjældne frugter har ihvertfald bandlyst den), så hvis du falder over en, er den vær at samle op. Hvis du er heldig kan du finde den på tilbud diverse steder, fx. her:



(den ligner også lidt en abe-numse)
Den fladmaste ferskenlignende frugt, er ikke til at spøge med. DEN SMAGER FANTASTISK! 
Dens sødlige, hvide kød har en perfekt konsistens, og dens lille kerne er nem at likvidere. ...Og så sprutter den ikke ud over det hele når man spiser den til matematikprøven, så den er aldeles madpakke/eksamens-aproved! 
Min nye yndlingsfrugt har faktisk ingen fejl og mangler, så det er næsten synd for den ikke at få andet end...


5 æbler!!!! wow... godt klaret....




God sommer, sol og blå viol
Kammango



lørdag den 27. april 2013

ADVARSEL!

...om en umådelig god smagsoplevelse der ikke må misses!

Det er nemlig sådan, at de såkaldte "honningmangoer" er i deres es, netop nu! Sæsonen siger klør-fem for de saftige gude-frugter, så skynd dig ned til den nærmeste grønthandler og få fingerne i en af de lækre guldklumper!
Jeg tror allerede jeg har spist 10, og de er altså virkelig gode, hæhæ... De er mere gul-orange end de normale,og så en smule mindre, men lad ikke skindet bedrage! Når man åbner mango'en er den super vel-saftende og har den perfekte konsistens. Smagen minder om de der Maaza-mango-juicer man ikke kan få nok af, og det at den er moden er virkelig et must. Så skynd dig, inden de løber ud af sæsonen! - det er nemlig en af de sidste uger den ligger og er sød, inden den bliver udvist fra landet...

Her er en lille guide til mango-partering:

Fortsat dejlig forårsdag,
KH Kammango

søndag den 21. april 2013

Et glad-positivt-ikke-frugt-relateret-indlæg fra bananen




Hej verdens sødeste bloooog!

Her kommer der lige et søndags sol indlæg fra mig

Sommeren er på vej og det er bare skønt!
og nu er det slut med sneen!!!!


Er glad som en smilende sol!



Og nu er det sluuut med den sne! wuhuuuuu.
hader sne ligesom "snehaderen" så fint udtrykker det.

hæhæhææhæhæhæhh  se den!!!




Og grin af denne!



Håber at I alle har nydt solen lige så meget som jeg har!

Kærlighed og solhilsner fra Annebanane



tirsdag den 16. april 2013

Den løgnagtige grønthandler

En lille fortælling til jer derude:

Det var en søndag eftermiddag på Blågårdsgade og vi var på udkig efter ingredienser til vores Kvalimad-dag. Da vi spurgte grønthandleren om han kunne sælge os nogle sjældne frugter, pegede han ud på gaden, hvor frugterne var placeret, og sagde mispelfrugt. Vi forstod hurtigt at han mente disse sjove små orange frugter:
http://eksotiskefrugter.emu.dk/billeder/mispel/pict0010.jpg


Mest af alt synes jeg de ligner sharonfrugter med et twist af blomme og kartoffel.. Han påstod at de smagte helt fantastisk, så dem måtte vi bare prøve.

I al fald købte vi tre styks og da dagen med lækker mad fra Maxi-King (kvalimad-skaberen) rendte ud, tog vi hver én med hjem til vores respektive residenser (dagens ord betyder en fyrstelig persons bolig, men det kan også bare bruges om en almindelig persons hjem).Det har vist sig at frugten faktisk ikke burde hedde en mispel-frugt, da den ikke kommer fra mispeltræet. Derfor er det besluttet at den bør kaldes loquat, ikke at forveksle med kumquat, som jo er en citrusfrugt.

Her kommer så sandhedens time for den naranja-farvede frugt (naranja betyder appelsin og orange på spansk):
Frugten minder mest af alt om en blomme med sit skind og sten i midten. Skindet indeholder garvesyre, som de fleste vil være i stand til at overleve, men jeg bryder mig ikke om den bitre smag, så jeg skar hele moletjavsen af. Jeg lavede først et snit fra blomsten rundt om hele frugten og derefter et snit fra blomsten vinkelret på den første linje. Ligesom man kan gøre det med en pomelo (http://i14.photobucket.com/albums/a306/digitalmuse/Food/Peeleded_Pomelo.jpg).

Når frugten er skraldet er den stadig som en blomme og det samme er konsistensen, når man sætter tænderne i den. Smagen er let syrlig, men dette kan skyldes at frugten ikke var helt moden endnu. Den minder en smule om den danske klassiker æble i smagen, men med et mere kvalmt udtryk.
Man skal dog være opmærksom på stenene. Jeg fandt fire sten i min frugt. De var alle af temmelig stor størrelse i forhold til hvad jeg forventede. De dufter af marcipan - og rygterne siger at de smager ligeså! Dog indeholder de sorte sten små mængder af gift, så man skal nok lige klappe hesten før man spiser sig mæt i dem... Desuden er de meget hårde.

Frugten kan være en vinder i madpakken, da den ikke kræver særlig meget, da man kan lade være med at skralde den. Husk dog altid at vaske din frugt, da de kan være fyldt med pesticider fra sprøjtemidler. Desuden kan stenene gemmes og bruges til at skabe en kirsebær-agtig smag i madlavning eller stærke sager som vodka. Jeg synes dog at den kære grønthandler overvurderede denne frugts egenskaber en smule. Jeg havde håbet på en overraskende og stærkere smag end den der mødte mig. Muligvis var frugten bare ikke moden nok, men den var i hvert fald spækket med A-vitaminer, som er godt for øjnene, sædcellerne og tør hud.


Frugten får 2 ud af 5 æbler fra min side:

  O O O 

Muligvis har I før hørt om denne frugt på bloggen, da vi anmeldte frugt til Middag hos Freya, men der må have foregået en form for misforståelse, da den frugt ikke var en ægte loquat... Jeg undskylder for forvirringen.

Mange hilsner til jer alle fra Papayaen

Del på Facebook





søndag den 24. marts 2013

Bacchus vender tilbage

Kære frugto-maner!
Det er egentlig ret lang tid siden at bloggen har set et glimt af os, og nu hvor vores facebookside er blevet sådan et hit, tænkte jeg at vi hellere måtte leve op til vores titel som Mangoler! Derfor kommer der nu det I alle har ventet på.... VINDRUEN! (desværre ikke sapodilla'en, som er umådelig svær at finde i de lokale grønthandlere... Hvis vinderen vil kommandere os til en ny frugt før vi får fat i sapo'en, tager vi gerne imod det!)
Vi lover også, at der snart bliver stablet en ny konkurrence på benene, så husk at være opdateret hvis du sidder og lyster efter månedens hemmelige frugt! :O)
...Og nu er det frugttid...

VINDRUEN
Bacchus er vinens gud, og dermed også druernes gud, og han sætter jo ligesom allerede standarden for denne nuttede frugt. Vindruen kommer sjældent alene, men når den gør, er det nok fordi man har skilt den fra flokken. Selve druen kan være alt fra lysegrøn til purpur-lilla, og det gør dens æstetiske look yderst præsentabelt!



Anmeldelse: Den lille drue var fra Netto, så derfor forventede jeg ikke så meget... Men der tog jeg fejl!!! Vinsmagen var god, og dens tynde hinde gav et knas i munden som jeg nød i fulde drag. Dens sødme er pretty sweet, og den ellers ordinære frugt gav mig minder om strand og summernights! Eftersmagen er dog lidt kvalm, men det er nok fordi jeg spiste hele pakken...
Alt i alt skal denne smagsoplevelse have....

4 ud af 5 æbler! Woohoo!
O


Tillykke til den, til mig selv og til min far, der fylder år i dag!
Farvel for nu, trappevask og brændeovnen i Sverige venter mig, så god ferie til alle, og få så lavet nogle gækkebreve til dem med meget slik :)
Lyserøde hilsner fra Kamma <3

onsdag den 6. marts 2013

Tillykke!

Det er i dag en vigtig dag, for bloggen fejrer sin første fødselsdag.
Desværre er mangolerne ikke samlet, men det bliver vi i hvert fald på søndag til en god gang indsamling for Folkekirkens Nødhjælp. Indtil da er der ikke andet at sige end:

Vi holder fødselsdag
Vi holder fødselsdag
For bloggen fylder 1 år i dag
Det sku' man ikke tro
Det sku' man ikke tro
Den er ligeså god som en på 2
Den hopper rundt omkring
Den gør så mange ting

*klap*klap*
Den er flot
Den er vor bedste ven

Og derfor siger vi nu
Vi holder af dig, du
Du skal ha' et højt hurra
HURRA!!

søndag den 10. februar 2013

Pita-hayaaaa alias dragen

Goddag alle frugtige fans


Jeg har fået den udsøgte fornøjelse af at smage en dragefrugt, som med den rigtige dialekt udtales "rød pitahaya". Den så en smule gammel ud og var på tilbud til 10 kr, så jeg tænkte at den ville være spændende at sætte tænderne i.

Frugten har en smuk lyserød farve med et orange skær og små "skæl" der stikker ud.
Det er nok deraf navnet dragefrugt stammer, for drager har nemlig også skæl!





Jeg blev helt overrasket da jeg skar frugten over og mødte synet af hvidt frugtkød med sorte kerner. Frugtkødet er fast og vandet (det var godt nok ambivalent - dagens ord som betyder at det er præget af modstridende følelser eller holdninger) og de mange sorte kerner har det med at sidde på hænderne efter indtagelsen. Jeg skal huske at gøre opmærksom på at disse kerner kan virke afførende i større mængder eller hvis man tygger nok på dem. Frugtskrællen er ikke spiselig og indholdet er let at få ud med en ske og lidt håndsnilde.


Selve smagen er ikke noget at skrive hjem om, men det gør jeg nu alligevel, for det er bemærkelsesværdigt at den ikke smager af særlig meget. Dog en smule sødlig og sur på samme tid, hvilket gør den lidt vammel i for store mængder for hurtigt. Duften er som smagen mild og sødlig. Man kan enten se negativt på det, eller man kan vælge at være optimist og sige, at frugten kan bruges til hvad som helst med dens milde smag. Og i kraft af dens smukke kulør og udseende, ville den være yderst pyntende i salater, isdesserter og drinks.


Jeg er dog stadig en smule skuffet over denne frugt, det' sverre. Havde håbet på noget mere ekstravagant eller spektakulært, men livet er jo fuld af skuffelser.
På grund af dens smukke udseende og ikke dårlige, men blot slatne smag, får dragefrugten 2 ud af 5 æbler:
OOO



Nu til en anden historie:
Jeg var på arbejde som frugtsorterer i dag og jeg var så heldig at få en hel kasse med frugter med hjem. Jeg har planer om at lave en banankage, for bananer har jeg et overskud af. Har også fået tilsnusket mig øko kiwier, vindruer, blommer, appelsiner og clementiner. Så gør det alligevel ikke noget at dragefrugtens smag skuffede.

God ferie til alle jer der har det!
Jeg vil hoppe ind i en AT3-uge.

Frugtkagehilsener fra Freyapapaya


Del på Facebook

lørdag den 12. januar 2013

Ugli er det nye smuk!


Kære frugtelskende hatifnatter
I dag har jeg haft den store ære at opdage en yderst lækker frugt! Den er fra Jamaica, og ifølge Wiki, er den et gadekryds mellem en klementin, en grapefrugt og en appelsin, aka. den er cuper citruzy! 
Dens titel er dog lidt misvisende...! Det hedder en 'ugli', og den er ellers ikke særlig grim!...


UGLI'en

Ugli'en er på udseendet gul/grønlig, og den ligner lidt en mini-pomelo! Dens skræl løsner sig nemt med et svuptag, men watch out! Den sprøjter gevaldigt!...
Når man når ind til selve frugten, tror man næsten at det bare er en fancy, forvokset clementin, men ved nærmere undersøgelse fandt jeg senere ud af at den skulle have været skåret over som en grape. Well, about that!... Den smagte himmelsk sur og sød og bitter på samme tid, nærmest som en slags juice af alle citrusfrugter. For den var virkelig juicy, og det var lidt dens eneste ulempe (våde lagner er et no-go!)
                                                        + den havde overordentlig mange kerner...!

Alligevel fik jeg nemt og lækkert mit daglige c-vitamin-boost, og det sætter jeg stor pris på.



Så hvis du er træt af den gode, gamle appelsin, så prøv ugli'en!


Alt i alt, synes jeg i hvert fald utroligt godt om denne sære, dog velkendte, frugt, og derfor ender den ud med at få 4 ud af 5 æbler! Tillykke ugly-ugli!

O

Nu vil i måske gerne have fingrene i denne eksotiske frugt, og det kan i også sagtens, da den har sæson i øjeblikket. Jeg fandt min ugli i en lille, overset Irma, og da jeg så den kunne jeg ikke lade være med at lægge den i kurven. Den kostede så også en god sjat skejsere (hele 8 kroner!), men da jeg så havde betalt den og diverse godter, gav den sødeste assistent mig lige én til med på vejen, mans hun fortalte mig om dens saftighed - I'm totally going there again!

Nu vil jeg gå ud og lave min chokoladekage færdig, for jeg skal til pigemiddag med the K girls!
Happy juicin'
-Kammango


Del på Facebook